torsdag den 7. april 2011

Nightmare on Elm Street


I en af Amerikas helt almindelige byer, der er ligesom alle andre byer rundt omkring i verden, begynder der at ske underlige ting. Teenagere rammes af drømme, dødsfald og oplever at en og samme mand, bliver ved med at opsøge dem igen og igen. Denne mand er Fred Krueger, og som et af hans citater udtrykker det har enhver by en ”Elm Street.

Forestil dig, at alt hvad der sker i dine drømme, vil ske i virkeligheden. Forestil dig, at du ikke sover på grund af dine drømme, lider af søvnmangel igennem flere døgn og kæmper for at holde dig vågen. Hvordan ville du reagere? Og hvad ville du gøre hvis du fandt ud af at dine forældre havde holdt en grum fortid skjult for dig? Dette liv lever nogle unge teenagere, der må opklare mysteriet om de ens drømme, den samme væmmelige mand og virkelighedens hændelser.

“One, Two, Freddy is coming for you”

I en amerikansk by begynder en række af unge teenagere at begå selvmord på baggrund af deres drømme. En pige ved navn Nancy undersøger sagen, som leder til børnemishandleren/ den pædofile mand Fred Krueger, der mange år tidligere blev brændt levende inde af børnenes vrede forældre. Fred Krueger er efterfølgende vendt tilbage for at hævne sig, ved at fremstå i sine morderes (forældrenes) børns drømme. - Han vil have dem til at huske hvad der var sket.

Nightmare on elm street er en surrealistisk og nervepirrende gyserfilm der er til kun for at skræmme og underholde. Ens følelser kommer i spil, man mærker hurtigt angsten og gennemlever en masse chok, derfor må det siges at filmen tydeligvis bruger appelformen patos og derfor vil være den perfekte film til fredag d. 13, som dog først er i januar 2012. 

Info: Nightmare on elm street, instrueret af Samuel Bayer, 2010.

/ Emilie Christensen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar