onsdag den 6. april 2011

Eksklusiv shoppingtur


Forestil dig, at du kommer daskende ned af strøget og kigger på tøj, eller du er på aktion og byder højere og højere på det her stykke tøj, du bare VIL have fat i, da det er det sidste nye og ingen andre har brugt tøjet. Hvordan lyder det, hvis du bytter tøj ud med et menneske eller din søster?

Den målsøgende Bryan Mills, der er pensioneret spion, er på jagt efter sin datter, der er blevet kidnappet i det store Paris. Datteren, på kun 17 år, vil ud og rejse med sin veninde, og med meget overtalelse, tager veninderne af sted til Paris på egen hånd. I lufthavnen møder de den hotte franskmand, som ender med at blive deres værste mareridt, da han er skyld i, at veninderne bliver kidnappet.

”Jeg smadrer Eiffeltårnet, hvis det er det, der skal til.”

Taken er en klassisk hæsblæsende actionfilm, hvor man bagefter sidder og tænker: ”Hvor blev den halvanden time af?” Den bygger en vild spænding op ved, at Mills hele tiden kommer tættere på sit mål. Dørene bliver åbnet for det alvorlige tema trafficking. Man får større indsigt i menneskehandel, og man bliver stukket hver gang man træder et skridt nærmere emnet. 

Emnet gør, at man fastholder fokus, selvom man skal tisse, eller er løbet tør for drikkelse, bliver man nødt til at se, hvad der venter i næste sekund. Trafficking bliver fremstillet på en måde i filmen, så det ikke kan anbefales at vise den for dine forældre, da du aldrig vil få lov til at tage på storbyshopping efter, at dine forældre har været en omgang i bokseringen med Taken.
Vis den for dine forældre, hvis du tør!

INFO
Taken af Pierre Morel, 2008, 94 minutter, Blueray 99,95,- (DVD 49,95,-)

/Mathias Emil Christensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar