onsdag den 6. april 2011

Fanget mellem to verdener

En klassisk historie i et forunderligt univers. Hovedpersonen Jake er delt mellem sit gamle jeg, soldaten, og sit nye jeg, forskeren. De flotte 3D effekter og det utroligt fantasifulde liv på Pandora gør, at man bliver fanget fra første øjeblik.


Jake Sully er en tidligere soldat, der har smadret sin rygsøjle under tjeneste. Han sidder derfor i kørestol. Da hans tvillingebror dør, får Jake muligheden for at overtage sin brors forskningsprogram. Forskningsprogrammet hedder Avatar og indebærer, at Jake bliver transporteret til den farlige planet Pandora.
Instruktøren James Cameron fik allerede ideen til Avatar i 1994. Dengang fandtes teknologien dog ikke til at lave en film af den kaliber, som han ønskede for Avatar. Du kan ikke andet end at sige, at filmen var værd at vente på. 3D-effekten i filmen gør, at du føler, at du selv er på Pandora. Du bliver fanget på den forunderlige planet i 161 minutter.
Menneskene på Pandora er enten soldater eller forskere. Da Jake har en fortid som soldat, men nu er forsker, er han fanget mellem de to grupper på Pandora. Han arbejder officielt for dr. Grace Augustine, som er leder for forskningsprogrammet på Pandora, men uofficielt arbejder han for sikkerhedschefen Miles Quaritch.  Miles har lovet Jake, at hvis han fuldfører sin mission, vil Miles sørge for, at han kan komme til at gå igen. Men gennem Avatarprogrammet, hvor Jake nærmest fjernstyrer en af de indfødte, oplever Jake det vidunderlige ved Pandora.

"So, you find yourself some local tail, and you just completely forget what team you're playin' for?"

Spørgsmålet er så om hvorvidt Jake er villig til at ofre sit ”falske ”Avatarliv og forlade de skønne omgivelser på Pandora, og vende tilbage til hans normale hverdag på jorden, dog med førligheden i benene tilbage.

INFO
Avatar af James Cameron (instr.), 2009, 161 minutter, kr. 199

/Johannes Bror Eilersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar