I Alejandro Iñarritus nye film, Biutiful, bliver du ført dybt ind i Barcelonas mørke gader og kvarterer. De utrolige billeder og den magiske musik tager dig på en rejse indtil dit indre og vækker følelser som sorg og anger. Er der en vej ud af elendigheden, og findes der medmenneskelighed på bunden af Barcelonas gader?
Historien om alenefaren Uxbal, udspiller sig i Barcelonas slumkvarter. Her lever han sammen med sine to børn, hvis mor er maniodepressiv og fuldstændig utilregnelig. Hans eneste familie er hans bror, der forråder ham i stor stil. Uxbal får konstateret kræft og nu indgår kampen for at sikre hans to børns fremtid.
’You and I know the dead suffer if they leave debts behind’.
Uxbals veninde forsikrer ham, at han bliver nødt til at få afsluttet alle sine affærer, før kræften får lov til at tage over. En kamp hvor der ingen spilleregler findes, og hvor liv ryger i svinget.
Derud er det en kamp for ikke at dele skæbne med sin far, der flygtede fra Francos regime, og som han derfor aldrig nåede at møde.
For Uxbal er det vigtigt at hans børn vil huske ham. Filmen viser derfor en fars forsøg på at give sine to børn tryghed og kærlighed midt i en bydel fuld af elendighed og fattigdom.
Dette udtryk for kærlighed og omsorg lyser filmens mørke op og planter håb for både børnenes overlevelse og håb for at finde medmenneskelighed på bunden af Barcelonas slum. Biutiful er en gribende fortælling om skæbner, der kæmper for overlevelse. Den viser den side af Barcelona man aldrig ser fra en cafe-besøgende og butiks-shoppende turists synsvinkel.
Javier Bardem spiller hovedrollen som Uxbal, og gør det så overbevisende, at man ikke et øjeblik tvivler på hans pålidelighed. Man overgiver sig fuldstændig til hans skuespil, og man er helt forsvarsløs over for hans sørgmodige og bedrøvelige person. Filmens komposition er modsat Iñarritus andre film, Babel og Amorres Perros, kronologisk. Dog er den på samme måde, sammenstrikket af forskellige historier om forskellige skæbner, der krydses og påvirker hinanden. I både Babel, Amorres Perros og Biutiful skildrer Iñarritus den fattigste del af samfundet på en forstående, medlidende og respektfuld måde.
Filmen rejser temaer som retfærdighed, egoisme, medmenneskelighed og tilgivelse. Den viser det sorte af det sorteste. Mennesker i elendighed – alene i verden uden nogen hjælpende hånd. Filmens dystre temaer opvejes af de smukke billeder og den forunderlige musik, der til sammen skaber en uforglemmelig hjerteskærende film, der efterlader dig med tårer trillende ned af kinderne, når biografens lys tændes.
’You and I know the dead suffer if they leave debts behind’.
Uxbals veninde forsikrer ham, at han bliver nødt til at få afsluttet alle sine affærer, før kræften får lov til at tage over. En kamp hvor der ingen spilleregler findes, og hvor liv ryger i svinget.
Derud er det en kamp for ikke at dele skæbne med sin far, der flygtede fra Francos regime, og som han derfor aldrig nåede at møde.
For Uxbal er det vigtigt at hans børn vil huske ham. Filmen viser derfor en fars forsøg på at give sine to børn tryghed og kærlighed midt i en bydel fuld af elendighed og fattigdom.
Dette udtryk for kærlighed og omsorg lyser filmens mørke op og planter håb for både børnenes overlevelse og håb for at finde medmenneskelighed på bunden af Barcelonas slum. Biutiful er en gribende fortælling om skæbner, der kæmper for overlevelse. Den viser den side af Barcelona man aldrig ser fra en cafe-besøgende og butiks-shoppende turists synsvinkel.
Javier Bardem spiller hovedrollen som Uxbal, og gør det så overbevisende, at man ikke et øjeblik tvivler på hans pålidelighed. Man overgiver sig fuldstændig til hans skuespil, og man er helt forsvarsløs over for hans sørgmodige og bedrøvelige person. Filmens komposition er modsat Iñarritus andre film, Babel og Amorres Perros, kronologisk. Dog er den på samme måde, sammenstrikket af forskellige historier om forskellige skæbner, der krydses og påvirker hinanden. I både Babel, Amorres Perros og Biutiful skildrer Iñarritus den fattigste del af samfundet på en forstående, medlidende og respektfuld måde.
Filmen rejser temaer som retfærdighed, egoisme, medmenneskelighed og tilgivelse. Den viser det sorte af det sorteste. Mennesker i elendighed – alene i verden uden nogen hjælpende hånd. Filmens dystre temaer opvejes af de smukke billeder og den forunderlige musik, der til sammen skaber en uforglemmelig hjerteskærende film, der efterlader dig med tårer trillende ned af kinderne, når biografens lys tændes.
Info
Biutiful af Alejandro Inarritus (instr.), 2011, spilletid: 148 min.
/ Anna Gro Eilersen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar