torsdag den 7. april 2011

Det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt…


Hævn mellem en gammel CIA analytiker og en IRA agent gør, er der simpelthen ikke er et øje tørt igennem filmen. Skudepisoder og terrorhandlinger – Kan det blive mere action? Om du er mand eller kvinde gør ingen forskel – spændingen fanger alle!

Dr. Jack Ryan holder foredrag i London. Da han skal mødes med sin datter og kone ser han et terrorangreb imod den britiske kongefamilie. Patrioten strømmer til ham og i vrede løber han hen og tackler den ene terrorist og tager hans våben og begynder at skyde. Han dræber en af IRA terroristernes lillebror på bare 17 år. Efter denne handling bliver storebroren, Sean, til den dræbte fanget af politiet og resten af terroristerne slipper væk. Sean bliver dog senere befriet af gruppen, under en overflytning fra fængslet til hvad det britiske politi kalder: " Englands sorteste hul".
Det eneste denne terrorist har i sinde, er at dræbe den nu udnævnte Sir doktor Jack Ryan, og hævne sig på ham. Han forsøger at dræbe Jack Ryans kone og datter. De kommer dog kun til skade, og ud over at datteren mister milten, sker der ikke andet.
Til sidst forsøger denne terroristgruppe igen at tilfangetage den kongelige familie fra England, som desuden er til middag hos Jack Ryan. Her kan terroristerne altså slå to fluer med et smæk.   

”You stuck your nose in where it didn’t belong”

Patrioternes Spil er en film baseret på Tom Clancys bog, som desuden har samme titel. Filmen viser bl.a. USA’s militære teknologi, hvilket gør filmen meget mere spændende. Der bliver fokuseret på hævntørsten, som virkelig gør, at der ikke er et øje tørt gennem hele filmen. Filmen er bestående af hæsblæsende actionscener hvilket gør, at du sidder klistret til skærmen i hele to timer. Skide være med vådt eller tørt, når først filmen er startet, vil man ikke gå glip af nogen scene. 

Patrioternes Spil – 1992 – spilletid 117 minutter – Paramount Pictures – Instrueret af Philip Noyse – baseret på Tom Clancy’s bog: Patrioternes Spil.

/Nicolai Stevns Jensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar