torsdag den 7. april 2011

Det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt…


Hævn mellem en gammel CIA analytiker og en IRA agent gør, er der simpelthen ikke er et øje tørt igennem filmen. Skudepisoder og terrorhandlinger – Kan det blive mere action? Om du er mand eller kvinde gør ingen forskel – spændingen fanger alle!

Dr. Jack Ryan holder foredrag i London. Da han skal mødes med sin datter og kone ser han et terrorangreb imod den britiske kongefamilie. Patrioten strømmer til ham og i vrede løber han hen og tackler den ene terrorist og tager hans våben og begynder at skyde. Han dræber en af IRA terroristernes lillebror på bare 17 år. Efter denne handling bliver storebroren, Sean, til den dræbte fanget af politiet og resten af terroristerne slipper væk. Sean bliver dog senere befriet af gruppen, under en overflytning fra fængslet til hvad det britiske politi kalder: " Englands sorteste hul".
Det eneste denne terrorist har i sinde, er at dræbe den nu udnævnte Sir doktor Jack Ryan, og hævne sig på ham. Han forsøger at dræbe Jack Ryans kone og datter. De kommer dog kun til skade, og ud over at datteren mister milten, sker der ikke andet.
Til sidst forsøger denne terroristgruppe igen at tilfangetage den kongelige familie fra England, som desuden er til middag hos Jack Ryan. Her kan terroristerne altså slå to fluer med et smæk.   

”You stuck your nose in where it didn’t belong”

Patrioternes Spil er en film baseret på Tom Clancys bog, som desuden har samme titel. Filmen viser bl.a. USA’s militære teknologi, hvilket gør filmen meget mere spændende. Der bliver fokuseret på hævntørsten, som virkelig gør, at der ikke er et øje tørt gennem hele filmen. Filmen er bestående af hæsblæsende actionscener hvilket gør, at du sidder klistret til skærmen i hele to timer. Skide være med vådt eller tørt, når først filmen er startet, vil man ikke gå glip af nogen scene. 

Patrioternes Spil – 1992 – spilletid 117 minutter – Paramount Pictures – Instrueret af Philip Noyse – baseret på Tom Clancy’s bog: Patrioternes Spil.

/Nicolai Stevns Jensen

Seven deadly sins. Seven ways to die.


Et brutalt mord. Offeret er blevet tvangsfodret ihjel, og der er efterladt ét spor - ordet fråseri. Dette danner udgangspunktet for en intens jagt på en seriemorder, der dræber efter de syv dødssynder; fråseri, grådighed, dovenskab, misundelse, vrede, stolthed og begær.

Den nye kriminalbetjent D. Miles og den snarligt pensionerede W. Somerset samarbejder, trods modvilje, for at fange morderen og forhindre flere dødsfald. Det bliver et kapløb med tiden, og de to betjente må på uhyggelig vis sætte sig ind i drabsmandens tanker og følge hans regler. Makabre lig bliver fundet, og gerningsmanden bliver fanget. MEN to lig mangler og planen er endnu ikke fuldført. Miles, som lever sammen med sin gravide kone, bliver personligt inddraget i morderens gennemførte plan – som en brik i et puslespil.

 “Detective Somerset is looking for a way out. Detective David Mills is looking for a way in. Now, they're caught in a game with a price of sin is death.”

Filmen udspiller sig i en unavngivet by i USA, hvor stemningen er skildret på en tung, dyster – ja næsten en melankolsk måde. Den regnfulde og mørke by viser den dårlige side af mennesker. Mennesker, hvis synder ignoreres og accepteres af samfundet. Trods den umiddelbare psykopati moderen besidder, efterlader han os derfor med et moralsk spørgsmål – skal dagligdagens dødssynder tolereres?
Du sidder tilbage med hjertet i halsen og heftigt åndedræt, når rulleteksterne kommer. Spændingen holdes til sidste sekund, da filmen afsluttes med et udholdeligt og nervepirrende klimaks.
Se7en er en film, som formår at krybe ind under din hud – og blive der! Den kiler sig fast på din filmnerve, som en sort og omfattende svulst. Hver en scene er på samme tid så knugende, dragende og makaber, at du ikke kan forestille dig nogen film gøre det efter, men får
andre psykologiske thrillere til af lige banale klichéer. Toppræstationer fra stjerneskuespillerne Morgan Freeman og Brad Pitt, med til at placerer denne film blandt toppen af filmklassikere. Rollelisten inkluderer desuden stjerner som Kevin Spacey og Gwyneth Paltrow.  Se den – hvis du tør!

INFO
Se7en af David Fincher (instr.), 1995, 127 min, kr. 49,- på DV og Blue-Ray i Fona. Filmen blev nomineret til en Oscar.

/Frederikke Leo Fleischer

Fra skilsmisse til eventyr

I kølvandet på en skilsmisse sælger Liz sine ejendele og drager af sted på et sanseligt eventyr i sin søgen efter at genfinde balance i sit liv. Rejs med til Italien, Indien og Bali ledsaget af den sprøde yogiske livsfilosofi og den selvironiske newyorker humor som guider læseren gennem hele følelsesregistret og holder klicheerne oven vande.

Liz er i fyrrene, og har alt hvad en moderne kvinde kan ønske sig: Hun er succesfuld, godt gift og bor i stor villa. Men hun er ikke lykkelig. Efter en skilsmisse og en hurtig flirt mangler Liz stadig noget, som hun ikke kan sætte ord på. Savnet fører hende på en rejse gennem Italiens nydelseskultur og gastronomi, Indiens spirituelle ro i meditationen og rejsens sidste destination, Bali, hvor hun forelsker sig i den mystiske og lidenskabelige Felipe. Liz møder en række spændende personligheder og smukke sanseindtryk, og hun stifter bekendtskab med det bedste fra de forskellige kulturer.

I am having a relationship with this pizza, almost an affair.”

Du synes måske, at historien om en fyrreårig kvinde der rejser ud for at finde sig selv, lyder som en uinteressant kliché. Men denne bog lever i kraft af sprog og karakterudvikling. De smukke beskrivelser, de skæve indre monologer og karakterens udvikling giver stof til eftertænksomhed for kvinder i alle aldre, også studiner som os. Og så giver bogen en gevaldig lyst til at smide skolebøgerne og rejse ud i verden. Det er svært ikke at lade sig charmere fra side et af den uhøjtidelige, humoristiske og originale fortællerstemme, der holder læseren i hånden når Italien sætter sig på sidebenene, og det bare ikke er så let at side stille og meditere. Den amerikanske bestseller er lige til at spise, og den sætter sig i hvert fald ikke på sidebenene. Velbekomme!

Info
Eat, Pray, Love af Elizabeth Gilber, 2006, Bloomsbury Publishing, 349 sider

/Julie Madsen

Nightmare on Elm Street


I en af Amerikas helt almindelige byer, der er ligesom alle andre byer rundt omkring i verden, begynder der at ske underlige ting. Teenagere rammes af drømme, dødsfald og oplever at en og samme mand, bliver ved med at opsøge dem igen og igen. Denne mand er Fred Krueger, og som et af hans citater udtrykker det har enhver by en ”Elm Street.

Forestil dig, at alt hvad der sker i dine drømme, vil ske i virkeligheden. Forestil dig, at du ikke sover på grund af dine drømme, lider af søvnmangel igennem flere døgn og kæmper for at holde dig vågen. Hvordan ville du reagere? Og hvad ville du gøre hvis du fandt ud af at dine forældre havde holdt en grum fortid skjult for dig? Dette liv lever nogle unge teenagere, der må opklare mysteriet om de ens drømme, den samme væmmelige mand og virkelighedens hændelser.

“One, Two, Freddy is coming for you”

I en amerikansk by begynder en række af unge teenagere at begå selvmord på baggrund af deres drømme. En pige ved navn Nancy undersøger sagen, som leder til børnemishandleren/ den pædofile mand Fred Krueger, der mange år tidligere blev brændt levende inde af børnenes vrede forældre. Fred Krueger er efterfølgende vendt tilbage for at hævne sig, ved at fremstå i sine morderes (forældrenes) børns drømme. - Han vil have dem til at huske hvad der var sket.

Nightmare on elm street er en surrealistisk og nervepirrende gyserfilm der er til kun for at skræmme og underholde. Ens følelser kommer i spil, man mærker hurtigt angsten og gennemlever en masse chok, derfor må det siges at filmen tydeligvis bruger appelformen patos og derfor vil være den perfekte film til fredag d. 13, som dog først er i januar 2012. 

Info: Nightmare on elm street, instrueret af Samuel Bayer, 2010.

/ Emilie Christensen. 

Vend den anden kind til… eller?


”Med vold skal vold bekæmpes” Lyder Jan Guillous stemme i Ondskaben. Dette kontroversielle råd er ikke det første, man lærer skolebørn, men er det nu engang den eneste udvej? I Ondskaben forfærdes du over denne retfærdiggørende brug af vold, samtidigt er det dog svært ikke at lade sig sympatisere.

Tyraniseret gennem hele sin barndom af sin sadistiske stedfar forlader den 14-årige Erik Ponti hjemmets helvede for at starte på den velrenommerede kostskole, Stjärnsberg. Endelig tror Erik, at voldspiralen er afsluttet, og at han nu kan gennemføre en skolegang uden slåskampe i frikvartererne og en skuffet mor. Han må dog sande, at den først lige er begyndt. Her er al disciplin overladt til kostskoleeleverne, og med det pæne ord ”kammeratskabsopfostring” hersker en evig magtkamp mellem de ældre elever og de nye. I et orgie af ydmygelse, undertrykkelse og vold afstraffes de yngre elever, hvis ikke de adlyder de ældre elevers selvopfundne love, imens sidder lærerstaben med ryggen og det døve øre vendt til. En situation Erik er vant til.  Erik nægter dog at lade sig kue af disse forhold, men kan han gøre oprør mod uretfærdighederne uden at blive smidt ud af skolen og med værdigheden i behold?

Man kunne naturligvis spørge, hvorfor netop Erik var blevet sådan. Det, han savnede her i livet, var formodentlig en ordentlig omgang klø…

Eriks sammensatte personlighed giver os et indblik i den frustration, han befinder sig i. Hans handlemåder og metoder skræmmes vi af, og vi tager afstand fra dem, da der næres en så dyb ondskab bag. Samtidigt kæmper han en kamp, ikke kun for sig selv, men for alle de andre undertrykte elever i sit oprør. Dette og hans tydelige intellekt og retfærdighedssans gør ham til en helt, vi i den grad kan sympatisere med. Romanen sætter dermed fokus på det komplekse i menneskets sind; eksisterer der ondskab i os alle? Og hvor langt ud skal vi presses, før at denne kommer frem i lyset?
Ondskaben er en barsk og roman, som bygger på Jan Guillous egen barndom og opvækst, en roman hvor lettelsens og hævnens adrenalinsus til sidst også er din.

INFO
Ondskaben af Jan Guillou, 2003, Modtryk, 350 sider, kr. 129,95

/Anna Brostrøm

Kandiserende tåre


Et tilfældigt møde bliver til en uskyldig flirt, og på bare to uger er John Tyree håbløst forelsket i Savannah. Men John er professionel soldat, og snart er der bud efter ham i et af verdens mange brændpunkter. Kan forholdet bestå, når pen og papir erstatter fysisk kontakt? Vil kærligheden overleve?

Savannah, filmens hovedperson, taber sin taske i vandet fra en mole, men heldigvis er John hurtigt i vandet, for at redde tasken. Sådan starter romancen mellem disse to unge mennesker, og den kommer til at stærk som livet selv. Men der er bare et problem. John er i hæren og er kun hjemme et par uger inden skal tilbage igen. De to uger, som de tilbringer sammen, er magiske og de forelsker sig hurtigt i hinanden selvom der er store modsætninger. John er den hårde type, som ikke har så voldsomt meget tilovers for mennesker, og han har tidligere være lidt af en rod. Savannah er derimod en stille pige. Hun er en pæn pige, som ikke kunne drømme om at bande, og hun bygger huse til folk i nød, og naturligvis passer hun en autistisk dreng.

"And when her lips met mine, I knew that I could live to be a hundred and visit every country in the world, but nothing would ever compare to that single moment when I first kissed the girl of my dreams and knew that my love would last forever."

Dear John er et sukkersødt, romantisk drama, med kærlighed, følelser og krigstid som tema. Men skal være dygtig for at drible de store følelser uden om den fortærskede kliche. Man bliver fuldstændig grebet af filmen, idet kærlighed, krig og følelser kommer frem på en gang. Den eneste måde de kommunikerer på, er ved at skrive breve til hinanden. Et af temaer i denne film er derfor længsel, fordi at papir og pen skal erstatte deres følelser. Tårerne kommer helt sikkert ud, ved at se denne film, især fordi man hele tiden bliver påvirket af deres følelser til hinanden. Når de læser deres breve op fra hinanden, er det rigtig svært at holde tårerne tilbage.

INFO       
Dear John af Lasse Hallström, USA 2010, 108 min.

/Isabella Bech Olesen

onsdag den 6. april 2011

Bestialsk morder går fri

Hvordan kan en film på 2 timer, uden nogen særlige filmeffekter, flotte aktion sekvenser eller voluminøse lydeffekter holde os interesseret? Trods disse mangler fanger In The Bedroom utrolig godt og holder seeren tryllebundet, i hele filmens 2 timer. Den vigtigste grund til det er filmens uovertrufne og fuldstændig mageløse handling.


In The Bedroom handler om Frank og Natalie som er tindrende forelskede. De har et problem, der forhindrer deres kærlighed. Natalie er langt ældre end Frank og er i gang med at blive skilt fra den halv- psykotiske mand Richard. Richard finder ud af at Nathalie har en affære med Frank, og så falder der brænde ned. Richard bliver meget misundelig, også selvom han selv har haft en masse affærer, endda imens han og Nathalie boede sammen. Den uundgåelige konfrontation imellem Frank og Richard sker da Richard møder ham hjemme hos Nathalie. Richard har til at starte med ingen andre intentioner end at hente sine børn, men Frank går i panik, fordi Richard havde slået Nathalie og raseret hendes hus, sidste gang han besøgte hende. Derfor prøver Frank at holde  Richard ude, ved at blokere døren. Det får situationen til at eskalere fuldstændig og Franks kontrol af situationen smuldrer væk, som dug fra solen. Richard finder bagindgangen ubevogtet og træder ind i huset, bevæbnet med en pistol. Det resulterer i, at Frank bliver skudt ned, også selvom han er helt og aldeles ubevæbnet. Senere bliver Richard anholdt tiltalt for mord. Hans advokat får dog ændret anklagen til uagtsomt manddrab, fordi Natalie og Franks forældre ikke kan bevise, at mordet ikke var et uheld. Lige pludselig står Richard ikke mere til at få 30 år i fængslet, men sølle 5 år. Utroligt nok så stopper uretfærdigheden ikke her,  Richard kommer ud via kaution og kan frit gå rundt på gaden sammen med Franks forældre.

Oversat citat af Franks mor”Jamen jeg kan ikke få fred, jeg bliver ved med at se ham, ”Franks far”Bare rolig jeg ser ham også, her i går da jeg ventede ved lyskrydset sværger jeg at jeg kunne se Frank” Franks mor”det er ikke Frank jeg mener, men Richard”.

Franks forældre bliver dybt berørt af mordet og deres sorg bliver ubarmhjertigt forstærket, af at se Richard gå frit rundt. Deres hverdag bliver lige pludselig forvandlet, til sjæleoprivende tortur.

Anmelderne i både USA og Danmark var enige om at det var en 2001's bedste og mest overaskende film, så slut dig til masserne af amerikanere og danskere som er blevet overvældet af In The Bedroom og se den i dag.

INFO
In The Bedroom af Quentin Tarantino, 2001

/Rasmus David Horst

Tankespil


Shutter Island tager dig med på en følelsesmæssig rutsjetur, da U.S. Marshall Teddy Daniels sammen med sin partner tager til et fjerntliggende sindssygehospital på en afsides ø for at efterforske en patients forsvinden. 

Agent Teddy Daniels undersøger med en kollega, hvordan en farlig patient kan være forsvundet fra sin celle på et hospital for kriminelle sindssyge. Hvordan kan en patient, som har været bag lås og slå beskyttet af flere af hospitalets vagter, være forsvundet uden at nogen har set det?
Da han forhører sig blandt læger og patienter, indser han, at noget er helt galt, og han begynder at beskylde lægestaben for at bruge øen til at udføre skumle eksperimenter på øens indsatte.

“Marshall... You have no friends”

Øen kan ikke forlades, og da han i forsøget på at afsløre lægernes hemmelige eksperimenter, forrådes han pludselig af sin egen partner. Han står derfor helt alene på øen – fanget!
Som seer kastes du nu rundt i dine egne tanker. Klaustrofobiske følelser kommer frem. Der er ingen vej væk fra øen. Du prøver desperat i fællesskab med Teddy Daniels at finde frem til sandheden og samle brikkerne i dette psykologiske puslespil. Men når du endelig tror, du har fundet frem til sandheden, bliver der atter – ud af det blå – vendt om på alt, mens du sidder klistret til skærmen helt uforstående. Først til sidst finder du frem til den sandhed, som du aldrig havde set komme. Hvis du kunne lide Inception og Et smukt sind, vil du elske Shutter Island.                  

INFO
Shutter Island, Martin Scorsese, 2010, 138 minutter

/Christian Bruhn-Andersen

Narko for kærlighed


En junkiefar prøver at komme igennem hverdagen i Københavns Nordvestkvarter ved at tage stoffer. Hans eneste bekymring er sin søn og det næste skud heroin. Det virker skræmmende, men alligevel gennemgår han en meget normal hverdag. På et herberg et andet sted i Nordvest, prøver storebroren Nick, en hård og kontant vanekriminel, at komme ud af sin kriminelle vejbane. Deres hverdags realiteter skræmmer mig, og jeg rammes af et væld af sørgelige tanker.

Junkiefaren, den yngste af filmens to hovedroller, blev som barn opdraget af en enlig fordrukken mor og var sammen med sin storebror, Nick, nødsaget til at passe sig selv. En barndom uden omsorg sætter sit præg på fremtiden. Nick, den ældste af filmens to hovedroller, bor på et herberg, drikker en masse øl og er altid vred. Hans lillebror, har en 5-årig søn og en afdød kone og kæmper for en ”normal” tilværelse. Nick opsøger sin lillebror for at give ham deres afdøde mors penge. Disse penge bruges på yderligere salg af narkotika, og lillebroren ryger i fængsel. Det kan kun gå galt.

”Submarino: Torturmetode, hvor personens hoved holdes under vand til kvælningsgrænsen”

Rusen er, hvad de higer efter, men er også, hvad der dræber dem indvendigt og udvendigt. Brødrene kompenserer for den manglende omsorg og kærlighed i barndommen gennem stoffer og alkohol. Stof- og alkoholmisbruget gør, at brødrenes liv styres af følelser, hvilket skaber en meget dyb tankegang i filmen. De er pragteksempler på social arv. Ligesom deres mor søger de tilflugt fra den normale hverdag gennem stoffer og skraber bunden af det danske samfund.

Submarino er en film med tematikker som følelser og social arv. De meget autentiske scener gør indlevelsen stor - hvilket rammer mig. Submarino er en film, der har gjort et så stort indtryk på mig, at jeg aldrig vil glemme den.  Enhver kan relatere elementer fra Submarino til deres liv, og derfor er det en film, der skal ses.

INFO
Submarino af Thomas Vinterberg, 2010, Nimbus Film Productions, 113 minutter, kr. 199,95

/Casper Keilstrup Jacobsen

Eksklusiv shoppingtur


Forestil dig, at du kommer daskende ned af strøget og kigger på tøj, eller du er på aktion og byder højere og højere på det her stykke tøj, du bare VIL have fat i, da det er det sidste nye og ingen andre har brugt tøjet. Hvordan lyder det, hvis du bytter tøj ud med et menneske eller din søster?

Den målsøgende Bryan Mills, der er pensioneret spion, er på jagt efter sin datter, der er blevet kidnappet i det store Paris. Datteren, på kun 17 år, vil ud og rejse med sin veninde, og med meget overtalelse, tager veninderne af sted til Paris på egen hånd. I lufthavnen møder de den hotte franskmand, som ender med at blive deres værste mareridt, da han er skyld i, at veninderne bliver kidnappet.

”Jeg smadrer Eiffeltårnet, hvis det er det, der skal til.”

Taken er en klassisk hæsblæsende actionfilm, hvor man bagefter sidder og tænker: ”Hvor blev den halvanden time af?” Den bygger en vild spænding op ved, at Mills hele tiden kommer tættere på sit mål. Dørene bliver åbnet for det alvorlige tema trafficking. Man får større indsigt i menneskehandel, og man bliver stukket hver gang man træder et skridt nærmere emnet. 

Emnet gør, at man fastholder fokus, selvom man skal tisse, eller er løbet tør for drikkelse, bliver man nødt til at se, hvad der venter i næste sekund. Trafficking bliver fremstillet på en måde i filmen, så det ikke kan anbefales at vise den for dine forældre, da du aldrig vil få lov til at tage på storbyshopping efter, at dine forældre har været en omgang i bokseringen med Taken.
Vis den for dine forældre, hvis du tør!

INFO
Taken af Pierre Morel, 2008, 94 minutter, Blueray 99,95,- (DVD 49,95,-)

/Mathias Emil Christensen

Kejseren vs. slaven

Hvad kan en slave stille op imod en kejser? Er det overhovedet muligt for en slave at ramme kejseren enten fysisk eller mentalt, selv hvis denne slave er forhenværende general i den romerske hær? Kan en mand blive mere magtfuld end kejseren?
Dette er netop tilfældet i Ridley Scotts Gladiator, hvor en general ved navn Maximus Decimus Meridus bliver uvenner med den nye kejser. Fjendskabet resulterer i, at generalens familie bliver slået ihjel, hans hjem bliver brændt, og han selv ender som slave og gladiator. Da han er en dygtig gladiator, kommer han tæt på kejseren igennem hæder i sine kampe. Han når ikke at slå til og få sin hævn, imens kejseren stadig er uvis om, at han stadig er i live, for kejseren opdager hvem han er, og magtkampen begynder.
“I just saw one man become more powerful than the emperor.”
Gladiator er en dramatisk historie, der udover at have en masse super fede gladiatorkampe også rammer publikum på mange andre måder. Der er ikke øjeblikke, hvor man keder sig. I alle scenerne er der en spænding, fordi der er den konstante kamp mellem kejseren og vores gladiator. Kejseren prøver konstant at finde på måder at komme gladiatoren til livs, og han afværger gang på gang kejserens forsøg. Det ekstreme overskud Maximus hele tiden udviser, gør det umuligt ikke at forelske sig i ham. Han får på den ene eller anden måde afværget kejserens umulige modstandere, og har alligevel overskud til at bukke sarkastisk for kejseren, når han forlader ringen.
Udover dramaet får historien også et pust af intriger, når man finder ud af, at Maximus har haft et forhold til kejserens søster.
INFO
Gladiator af Ridley Scott (instr.), 2000, 155 min, kr 179,95 (Blu-ray).
/Daniel Alstrup

Jødernes hævn

Quentin Tarantinos Inglourious Basterds vender 2. Verdenskrig på hovedet og giver krigen et helt anderledes udfald. Hvad nu hvis enten en jødisk kvinde eller en amerikansk eliteenhed bestående af jøder havde slået Hitler ihjel og afsluttet krigen?

Tarantinos film er komponeret med to sideløbende historier: Den ene handler om den jødiske pige Shosanna, der som den eneste undslipper den brutale udryddelse af hendes familie. Hun slår sig derefter ned i Paris, hvor hun åbner en biograf. Det andet handlingsforløb drejer sig om en eliteenhed af amerikanske jøder, hvis formål er at operere langt bag fjendens linjer og at ligge i baghold for tyske soldater, hvorefter Djævlehundene, som de kaldes, slagter tyskerne på makabre måder. De er under ledelse af løjtnant Aldo Raine. De to handlingsforløb bindes sammen med den overlegne og intelligente SS-officer Hans Landa. Han stod bag udryddelsen af Shosannas familie, og så bliver det ham, der får æren af at skulle fange Aldos gruppe. Desuden mødes alle de implicerede parter i historien i filmens slutning.

Each and every man under my command owes 100 Nazi scalps. And I want my scalps. And all y’all will get me 100 Nazi scalps taken from the heads of 100 dead Nazis.

Hævn betyder meget for filmen, både i selve handlingsforløbet, hvor Shosanna forsøger at få hævn over mordet på hendes familie, men også det, at filmen overordnet ses som en symbolsk hævn fra jødernes side over de forbrydelser, der blev begået på dem under 2. Verdenskrig. Tarantino selv siger, at det ikke skal ses som en jødisk hævn, mens en af skuespillerne, der har en jødiske baggrund, udtalte, at det at spille med i filmen var ”som at lave kosher-porno.”
Skuespillet i filmen er af høj kvalitet, specielt spilles Hans Landa helt igennem perfekt af østrigeren Christoph Waltz, der også modtog en Oscar for præstationen. Waltz får Landa til at fremstå utrolig overlegen, hvilket ses mange steder i filmen, dog kommer det tydeligt til udtryk i filmens startscene. Ligeledes spiller Brad Pitt  godt i rollen som Aldo Raine, hvor han snakker med en fed sydstatsaccent.
Kompositionen og klipning i filmen sidder, i vanlig Tarantino-stil, lige i øjet, og det sikrer filmen masser af action og konstant spænding. Specielt filmens opbygning afviger fra andre film, da Tarantino har valgt at inddele filmen i kapitler, der hver især indledes med en titel.  
Tarantino har formået at lave en film, hvor han får 2. Verdenskrig til at slutte på en mildt sagt overraskende måde, og hvor jøderne får deres hævn. Filmen er godt lavet og spækket med super godt skuespil og masser af voldelige scener. Hvis man er en drengerøv med hang til action og vold, er filmen helt sikkert værd at se.

INFO
Inglourious Basterds, 2009, Quentin Tarantino. 153 minutter.

/Peter Trier Jørgensen

Underklassens svære kampe

Han er født ind i fattigdom og lever et liv hvor hverdagen er fyldt med udfordringer. Har en mor der er narkoman og opgav ham i en tidlig alder. Hans hjem er bekendtes sofaer, og alt hvad han ejer findes i en plastikpose. Big Mike har aldrig oplevet livet fra dets lyse side.

Big Mike også kaldet Michael, er filmens hovedperson, der ved på grund af sin store størrelse ender på en kristen privatskole, da skolens træner tror, Big Mike kan redde skolens amerikanske fodboldhold. Men med dumpekaraktere i samtlige fag kan Big Mike ikke spille med på holdet. Alt er en kamp for Big Mike, han kæmper med sine karaktere og for at have et varmt sted at sove om natten. Det er ned af bakke for Big Mike, indtil han en dag hører ordene:

”Don’t you dare lie to me!”

Orderne kommer fra en hvid husmor, Leigh Anne Tuohy, spillet af Sandra Bullock. Hun finder Big Mike gennemblødt uden noget sted at sove. Hun tilbyder ham familiens sofa for en nat, og pludselig er Big Mike en del af den rige og velhavende familie. Men kampene fortsætter, intet kommer let til Michael, der dog langsomt får bedre karaktere, og nu begynder på skolens amerikanske fodboldhold. Her viser det sig hurtigt, at han ikke har det talent, træneren kræver af ham. Og endnu en kamp starter for Michael, der nu skal til at bevise, sit værd som amerikansk fodboldspiller.

The Blind Side er en fil, om de kampe en person for underklassen gennemgår. Disse hårde kampe bliver sat op imod øvreklassens nemme liv i forstadens villahuse. Når filmen er slut, sidder du tilbage med en følelse af hjælpeløshed og glæde. Skuespillerne spiller fantastisk, og på trods af at Sandra Bullock mest ses i komedier, forstår man godt, hvorfor hun vandt en Oscar for denne præsentation. Det er ikke en film, du føler du har spildt tid på. Men derimod har du lyst til, at bruge endnu en aften på at se Big Mike kæmpe for sin fremtid. 

INFO
The Blind Side af John Lee Hancock, 129 min, Warner Brothers.

/Siv Maria Møller

Fra fattig gadedreng i Indiens slum til millionær – uden snyd?


Filmen Slumdog Millionaire er historien om den 18-årige, forældreløse gadedreng Jamal Malik, der hele sit liv har levet i Mumbais slum. Han er ved en række tilfælde endt i den varme stol i den indiske udgave af ”Hvem vil være millionær,” og da han er blot et spørgsmål fra at vinde 20 millioner rupies, bliver han mistænkt for snyd.
Filmen er en blanding af komedie, drama og romantisk film, hvilket instruktøren Danny Boyle har fået samlet i filmen på en unik og eventyrlig måde.

Seerne bliver præsenteret for Malik under optagelserne til tv-showet. Da det er utænkeligt for studiet, at en fattig dreng fra slummen kan svare rigtigt på samtlige spørgsmål, bliver han anklaget for snyd. Man følger Malik i hans kamp, på at overbevise politiet om sin uskyld. Dette gør han ved at fortælle om en række hændelser i sin barndom, der hver især har gjort ham i stand til at kende et af svarerne. Derved får seerne igennem en række flashbacks, et unikt indblik i hans barndom, Indiens slum samt kommer tættere på spørgsmålet om, om Malik virkelig er uskyldig.  

Historien virker meget mere nærværende, end den umiddelbart lyder. På trods af at fortællingen foregår på den anden side af jordkloden, formår den engelske Danny Boyle, at fange seerne i hele verden. Den er blevet kaldt ”et mesterværk” og det er ikke uden grund, at filmen blev nomineret til intet mindre end 10 Oscars, hvoraf den vandt de otte, bl.a. for årets film og desuden fire Golden Globes og flere andre priser.

Info
Slumdog Milionaire af Danny Boyle, 2008, 115 min.

/Ida Kyvsgaard

Koldblodig Morder & Sønner A/S


Hans indtægtskilde er pengeafpresning, harsardspil og bookmaking. Han bestikker politi, bureaukrater og politikere. Ingen af hans sønner træder ind i hans virksomhed uden først at blive mordere.

The Godfather
 er Mario Puzos velskrevne historie om Don Vito Corleone, overhoved for en af New Yorks farligste mafiafamilier. Han har tre sønner, hvoraf de to ældste, Sonny og Fredo, arbejder for ham. Den yngste, faderens yndling og familiens lille prins, Michael, har altid været en oprører. Han trodser sin far ved studievalg, kærestevalg og sidst ved frivilligt at melde sig til hæren under Anden Verdenskrig.
Det ser ikke ud som om, der er udsigt til, at Michael nogensinde kan acceptere familiens livssyn og levebrød. Men dette ændrer sig, da Don Corleone bliver udsat for et attentat, som han kun overlever med nød og næppe. Familien frygter, at gerningsmændene vil forsøge sig igen – og det sker faktisk, mens Michael besøger sin far på hospitalet. Sidstnævnte episode bliver dråben, der får bægeret til at flyde over for Michael – han griber til våben og dræber de fjender, der står bag attentaterne.

,,Fredo… du er min storebror og jeg elsker dig… Men tag aldrig en andens parti mod Familien igen… Aldrig!”

Efter at have dræbt en berygtet gangster og den korrupte kommissær, der beskyttede ham flygter Michael til Sicilien. Herfra følger læseren familiens blodige kamp for overlevelse og Michaels skræmmende udvikling fra at være en godtroende ung mand til at være en, der forstår og accepterer familiens normer og værdier. Michael, der engang var den unge idealistiske mand, der tog skarpt afstand fra sin familie, bliver som sin far en koldblodig morder, der frygtes af selv storebroderen Fredo.

INFO
The Godfather af Puzo, Mario 1969
           
/ Enes Kaymak 2t 

Den moderne B-film

Når Quentin Tarantino laver film, laver Quentin Tarantino film. Ikke for at please filmkritikere, men for at underholde på hans vilkår. Han er ikke underlagt nogen former for regler. Death Proof er et eksempel på, at han gør hvad han vil, når det gælder om at underholde masserne.


Death Proof var ment som en del af ”Grindhouse project”, hvor Robert Rodríguez og Quentin Tarantino lavede en film hver, og de skulle så vises i biograferne som en double feature midnatsfilm til ære for alle gamle b-film i 70’erne.
Death Proof handler, kort fortalt, om en ældre, chamerende stuntmand, Stuntman Mike, som får sit sus ved at stalke smukke, stærke kvindegrupper. Når kvinderne sammen kører en tur i deres bil, kører han frontalt ind i dem i hans dødssikrede stuntbil. Igennem filmen prøver han at slå to venindegrupper ihjel, men han lykkedes kun med én. Filmen er delt i to for hver historie. En samtaledel, hvor man møder kvinderne, som snakker om deres mænd og en biljagtdel, som er ren action. Filmen ændrer sig, som Kurt Russels karakter Stuntman Mike, som ændrer sig fra at være en forsøgende charmør til en koldblodig psykopat.
”I’m afraid that you have to start getting scared... immediately.”

Handlingen er ikke-eksisterende, men på ingen måde vigtig, da filmen sælger på smukke kvinder, hurtige biler og rå vold, som en ægte grindhousefilm. Klimakset bliver nået i filmen, da Zoë Bell, en stuntkvinde, som, ifølge startteksterne, spiller sig selv (en sjov detalje), vil lege skibsmast på en hvid Dogde Challenger, som de har lånt. Hvis en kvinde på alle fire på køleren af en bil i fuld fart, uden nogen former for sikkerhed, ikke kan få hårene til at rejse sig på én, så er der intet, der kan.
Istedet for en historie, har Quentin Tarantino proppet filmen med sjove og spændende detaljer, som gør, at man sagtens kan se filmen flere gange. F.eks. ligner den en original b-film med ”snavs” på billedet og dårlige klip, som gentager ord og handlinger.
Filmen er fyldt med disse små detaljer, som er sjove at finde, bl.a. viser de gule starttekster filmens titel, som ”Thunder Bolt”, men der bliver hurtigt klippet videre til en sort skærm med ordene ”Death Proof”  i hvide blokbogstaver. Det er selvfølgelig lavet med vilje, for Quentin Tarantino følger ingen traditionelle regler, når han laver film.
INFO
Death Proof af Quentin Tarantino, Troublemaker Studios, 2007, 113 min., 49,95 kr.
/Jesper Stenby

Fanget mellem to verdener

En klassisk historie i et forunderligt univers. Hovedpersonen Jake er delt mellem sit gamle jeg, soldaten, og sit nye jeg, forskeren. De flotte 3D effekter og det utroligt fantasifulde liv på Pandora gør, at man bliver fanget fra første øjeblik.


Jake Sully er en tidligere soldat, der har smadret sin rygsøjle under tjeneste. Han sidder derfor i kørestol. Da hans tvillingebror dør, får Jake muligheden for at overtage sin brors forskningsprogram. Forskningsprogrammet hedder Avatar og indebærer, at Jake bliver transporteret til den farlige planet Pandora.
Instruktøren James Cameron fik allerede ideen til Avatar i 1994. Dengang fandtes teknologien dog ikke til at lave en film af den kaliber, som han ønskede for Avatar. Du kan ikke andet end at sige, at filmen var værd at vente på. 3D-effekten i filmen gør, at du føler, at du selv er på Pandora. Du bliver fanget på den forunderlige planet i 161 minutter.
Menneskene på Pandora er enten soldater eller forskere. Da Jake har en fortid som soldat, men nu er forsker, er han fanget mellem de to grupper på Pandora. Han arbejder officielt for dr. Grace Augustine, som er leder for forskningsprogrammet på Pandora, men uofficielt arbejder han for sikkerhedschefen Miles Quaritch.  Miles har lovet Jake, at hvis han fuldfører sin mission, vil Miles sørge for, at han kan komme til at gå igen. Men gennem Avatarprogrammet, hvor Jake nærmest fjernstyrer en af de indfødte, oplever Jake det vidunderlige ved Pandora.

"So, you find yourself some local tail, and you just completely forget what team you're playin' for?"

Spørgsmålet er så om hvorvidt Jake er villig til at ofre sit ”falske ”Avatarliv og forlade de skønne omgivelser på Pandora, og vende tilbage til hans normale hverdag på jorden, dog med førligheden i benene tilbage.

INFO
Avatar af James Cameron (instr.), 2009, 161 minutter, kr. 199

/Johannes Bror Eilersen

Når retfærdigheden trues

Skal man følge det gamle testamentes princip ’Øje for øje, tand for tand’ eller skal man følge det nye testamente og bare ’vende den anden kind til’? Det er netop dette spørgsmål som filmens hovedpersoner bliver konfronteret med og tvunget til at vælge mellem. Dette valg kan ændre deres liv på et kort sekund.

Med Susanne Bier som instruktør er der lagt op til en interessant aften i dramaets tegn. En sammensætning af gode skuespillere, flotte scener og et fangende tema har skabt et hjertegribende drama, som har fået Danmark og resten af verdenen til at græde, grine og til tider også undres. Susanne Bier fik efterfølgende en velfortjent Oscar for bedste ikke engelsksprogede film.
I filmen kører to handlinger side om side. Den ene foregår i det barske Afrika, hvor den svenske læge Anton, som bliver spillet af Mikael Persbrandt, er udsendt. Her tvinges han til at overskride sin egen morale eller lade uretfærdigheden sejre, da han skal vælge mellem at behandle eller bortvise den sadistiske Big Man. Samtidig foregår der, i det tilsyneladende idylliske Danmark, en konflikt, som er præget af samme spørgsmål. Her følger man de to drenge Christian og Antons søn, Elias. Christian bliver spillet af William Jøhnk Nielsen, som udfører rollen i bedste stil. Han optræder i filmen som den sørgende dreng, som på grund af sin fortid er på evig søgen efter retfærdighed.

Hvis du slår ham, så slår han dig, så slår du ham, så holder det aldrig op… Ikke hvis man slår hårdt nok første gang

Elias som er spillet af Markus Rygaard, spiller den tilbageholdende dreng, som til tider ligner sin far, og har en tendens til at vende den anden kind til og være konfliktsky. Da de to drenges skæbner flettes sammen til et stærkt venskab, udvikler fortællingen sig og det hidtilværende idylliske Danmarks skæbne står for skud, da drengene bliver involveret i en episode, hvor de bliver uretfærdigt behandlet. Skal de følge Antons råd og ignorere uretfærdigheden, eller skal Christian lade sin egen morale sejre?

INFO
Hævnen Af Susanne Bier,2010, spilletid 113 min., pris 179,95.

/Julie Jochims Engelbrechtsen

USA’s nye drøm

Barack Obama har skrevet sin anden selvbiografi Mod til at håbe, hvor han er ærlig og personlig, og fortæller om sit eget liv. Han har en drøm om at genskabe et Amerika, som det amerikanske folk kan tro på og have tillid til, og som kan inspirere folk og regeringer verden over.


Mod til at håbe handler om Barack Obama, som var en af spidskandidaterne i kampen om at blive USA’s næste præsident. I bogen reflekterer Barack Obama over familiens betydning, religion, race, værdier, partipolitik, forfatningen og USA’s rolle i verden. Han formulerer sine politiske visioner for et bedre Amerika, som skal bygge på en ny politik, der formår at samle nationen og forny de demokratiske idealer.

”Du virker som en fin fyr. Hvorfor i alverden vil du rode dig ind i noget så råddent og beskidt som politik?”

De fleste kender Barak Obama for den fantastiske veltalende herre, der tog alle med storm i den amerikanske valgkamp i 2008. Han har ikke bare formået at skrive en bog, hvori du lærer om det amerikanske politiske system, men også en bog, der får en til at reflektere over livet. Du risikerer ikke at ryge af sporet i bogen, da bogens kapitler er gennemtænkte. Igennem bogens 453 sider følger der både fodnoter og anmærkninger med, så du samtidig lærer noget om den amerikanske historie. Hvem havde troet, at skolebusprogrammet i USA blev sat i værk for at modvirke raceadskillelse og ghettodannelse? Ikke mig. Måden den 49-årige velskrivende præsident har valgt at inddele sin bog, er mere end genial, da det bliver en blanding af politik og hans personlige liv.
Så hvis du ønsker et supplement til de daglige læsetekster i skolen, er denne bog den helt rette!


INFO
Mod til at håbe af Barak Obama, 2006, oversat 2008, Informations forlag, 452 sider, 348 kr.

/Rasmus Fallenkamp

Natten som ingen husker


The Hangover er en film om fire venner, der tager til Las Vegas for at fejre deres gode ven Doughs polterabend. Intet går som planlagt, og man sidder på kanten af sædet og venter på at se, hvad de næste gang vil blive udsat for. En sjov, elegant og kitschet film, som udlever enhver drengs drøm!

The Hangover er en film om den nyforlovede Dough’s polterabend i Las Vegas en enkelt nat, hvor hjernen får lov til at koble fra i den ellers travle bryllupsplanlægning. Men intet går som forventet. Allan, den kommende svoger, sørger for, at de får sig en aften, de sent vil glemme på trods af, at ingen af dem rent faktisk husker, hvad der skete. Brudgommen bliver væk og nu gælder det for de tre venner om at få ham så hurtigt tilbage som muligt. Når de det inden brylluppet?
Dough er ung mand, som er på vej til at gifte sig ind i en rig familie. Hans svigerfar forærer ham sin gamle cabriolet, en fin gave og det perfekte køretøj til at ankomme til Vegas i. De tre venner, Phil, Stu og Allan, overtager dog hurtigt positionen som hovedroller med Allan i spidsen. Den kiksede svoger har sine særheder, og de er bestemt med til at holde lattermusklerne i gang hele vejen igennem. Mod slutningen får han dog rettet op på sine fejl og ender med at komme ud som helten på trods af hans manglende intelligens.

This isn’t the real Caesar’s Palace, is it?
I mean, did Caesar live here? …
Nah, I didn’t think so!”

The Hangover beskriver den ultimative omgang tømmermænd. Forestil dig at vågne op på et hotelværelse med en tiger på badeværelset og høne gående rundt inde i stuen? Ikke noget der sker for alle og enhver. Det levende sprog med de mange bandeord og sjofle vendinger er prikken over i’et sammensat med alle de surrealistiske ting, de tre gutter kommer ud for. Et mesterværk for drengerøvene og på trods af de sjofle vittigheder og nøgne damer, et godt grin for de friske piger.
Så ligger du selv med tømmermænd på sofaen og spiser kold pizza fra dagen før, så smid The Hangover i DVD-maskinen, og du vil straks får det meget bedre. Tror mig, de har det meget værre end dig.

INFO
The Hangover af Todd Phillips, 2009, Warner Brothers, 100 minutter, 149 kr.

/Magnus Willumsen

You don't stop, you don't hide. You run. You understand me?

Filmen står i drengerøvens tegn. Der er lagt op til specieleffekter i så høj en kvalitet, at du næsten kan mærke suset fra lasersskuddene, der drønner forbi dine øre, næsten lugte det smeltede metal fra skudsårene på de bygningshøje robotter, der kæmper en kamp til døden.  

Vores alle sammen ladiesman217(Shia LaBeouf) er tilbage i rollen som Samuel Witwicky. Samuel skal til at starte på college for at fortsætte sin normale tilværelse. Han forlader sin Autobot (Bumblebee) og sin kæreste Mikaela. Imens han pakker, så finder han et stykke Allspark, som han giver til Mikaela, for at det er i sikkerhed. Men med et stykke af Allsparken i menneskehedens besiddelse er der intet sikkert sted på jord, og endnu en gang jages Samuel og Mikaela af de onde Decepticions.
Specieleffekterne blev et særligt fokusområde, da filmen skulle laves. Designet til transformerne var mere indviklet end filmen fra 2007. Til optagelserne af filmen blev der brugt ægte F-16 Fighting Falcon og tankskud til de voldsomme kampe. Med flere ”close-ups” af roboternes ansigter kan du for alvor nyde synet af gennemført computerteknik. Animationerne af robotternes kampe inkluderer flere ting i det robotterne, bliver skubbet ind i træer der knækker, de spytter, sveder osv. Alt dette blev lavet i højere resolution, der krævede op til 72 timer for at redigere et billede. Mens der blev brugt 15 terabyte for animationerne i 2007, så blev der brugt op imod 140 terabyte i denne film.
Filmen har tjent $ 60,6 millioner i Nordamerika, og er tæt på $ 100 millioner på verdensplan, hvilket bringer filmen til den næstbedste åbning, kun bag The Dark Knight som har tjent $ 67,8 millioner.

Transformers Revenge of the Fallen af Michael Bay. Spilletid, 2 timer og 30 minutter.

/Mikkel Schunck Thomsen

Når romantikeren møder realisten

En romantiker bliver håbløst forelsket i en kvinde, der ikke tror på kærligheden. En film om, hvordan kærligheden ikke er nok til at få et forhold til at fungere. Den er et musthave i filmsamlingen. Især når man har brug for at blive mindet om, at livet går videre, når man mindst tror på det.

500 days of Summer er ikke en traditionel kærlighedshistorie, da den springer i tid og derved får en anderledes komposition. Derudover bliver man overrasket, da den ikke indeholder den sædvanlige” happy ending”, som formentlig er grunden til, at der er stof til eftertanke. Den handler om en mand, der bliver håbløst forelsket i en kvinde, som dog har et helt andet syn på kærligheden end ham selv. Filmen viser, hvor forskelligt to mennesker oplever deres kærlighed til hinanden. Derudover viser den, hvordan en mand, der har mistet håbet på nogensinde at blive lykkelig igen, kommer videre.

This is not a love story. This is a story about love.”

Filmen understreger til at starte med, at filmen ikke har den traditionelle amerikanske afslutning ved dette citat. Skæbnen kommer på denne måde til at spille en væsentlig rolle, da det ikke er meningen, at de to mennesker skal ende sammen. Derudover er en del af tematikken, at mennesker kan ændre sig, fordi de to hovedparter lærer noget af hinanden, idet de kommer i kontakt med nogen, der har et helt andet livssyn, end de selv har.
Filmen handler om de 500 dage af mandens, Tom, liv, hvor kvinden, Summer, spiller en væsentlig rolle af hans liv. Tom har altid haft det synspunkt, at når han mødte den rigtige, ville hun fuldende ham. Summer vil derimod ikke lade sit liv være styret af kærlighed. Det er dømt til at ende galt, selvom Tom nægter at indse det. Man bliver hurtigt en del af deres intense forhold og på trods af en forstyrrende, vaklende anelse, håber man på det bedste.
500 days of Summer er en tankevækkende film, som er let at relatere til, fordi alle på et tidspunkt vil opleve, at den ene i et forhold er mere forelsket end den anden. Man sidder klistret til skærmen, imens man desperat sammen med Tom grubler over, hvad der gik galt i forholdet.

 INFO
500 days of Summer instrueret af Marc Webb (2009), 199,95 kr.

/ Trine Skaanning-Norris 

Et sidste ærinde

I Alejandro Iñarritus nye film, Biutiful, bliver du ført dybt ind i Barcelonas mørke gader og kvarterer. De utrolige billeder og den magiske musik tager dig på en rejse indtil dit indre og vækker følelser som sorg og anger. Er der en vej ud af elendigheden, og findes der medmenneskelighed på bunden af Barcelonas gader?

Historien om alenefaren Uxbal, udspiller sig i Barcelonas slumkvarter. Her lever han sammen med sine to børn, hvis mor er maniodepressiv og fuldstændig utilregnelig. Hans eneste familie er hans bror, der forråder ham i stor stil. Uxbal får konstateret kræft og nu indgår kampen for at sikre hans to børns fremtid.

’You and I know the dead suffer if they leave debts behind’.

Uxbals veninde forsikrer ham, at han bliver nødt til at få afsluttet alle sine affærer, før kræften får lov til at tage over. En kamp hvor der ingen spilleregler findes, og hvor liv ryger i svinget.
Derud er det en kamp for ikke at dele skæbne med sin far, der flygtede fra Francos regime, og som han derfor aldrig nåede at møde.
 For Uxbal er det vigtigt at hans børn vil huske ham. Filmen viser derfor en fars forsøg på at give sine to børn tryghed og kærlighed midt i en bydel fuld af elendighed og fattigdom.
Dette udtryk for kærlighed og omsorg lyser filmens mørke op og planter håb for både børnenes overlevelse og håb for at finde medmenneskelighed på bunden af Barcelonas slum. Biutiful er en gribende fortælling om skæbner, der kæmper for overlevelse. Den viser den side af Barcelona man aldrig ser fra en cafe-besøgende og butiks-shoppende turists synsvinkel.
Javier Bardem spiller hovedrollen som Uxbal, og gør det så overbevisende, at man ikke et øjeblik tvivler på hans pålidelighed. Man overgiver sig fuldstændig til hans skuespil, og man er helt forsvarsløs over for hans sørgmodige og bedrøvelige person. Filmens komposition er modsat Iñarritus andre film, Babel og Amorres Perros, kronologisk. Dog er den på samme måde, sammenstrikket af forskellige historier om forskellige skæbner, der krydses og påvirker hinanden. I både Babel, Amorres Perros og Biutiful skildrer Iñarritus den fattigste del af samfundet på en forstående, medlidende og respektfuld måde.

 Filmen rejser temaer som retfærdighed, egoisme, medmenneskelighed og tilgivelse. Den viser det sorte af det sorteste. Mennesker i elendighed – alene i verden uden nogen hjælpende hånd. Filmens dystre temaer opvejes af de smukke billeder og den forunderlige musik, der til sammen skaber en uforglemmelig hjerteskærende film, der efterlader dig med tårer trillende ned af kinderne, når biografens lys tændes.

Info
Biutiful af Alejandro Inarritus (instr.), 2011, spilletid: 148 min.

/ Anna Gro Eilersen

Infiltreret af rotter

To fordækte liv, der krydser hinanden og kolliderer. Det lyder som en opskrift på 151 minutters forudsigelig handling, men gang på gang tager filmen en uventet drejning, og så er alt pludselig vendt på hovedet: Er betjenten forbryder – eller er forbryderen betjent?

Filmen tager sit udgangspunkt i den kriminelle underverden, hvor gangsterbossen Francis ”Frank” Costello (Jack Nicholson) dominerer i en bydel af Boston i delstaten Massachusetts. To unge mænd uddanner sig inden for politiet: Den ene er den ambitiøse Colin Sullivan (Matt Damon), der er vokset op under gangsterbossens vinger og som derfor bliver Costellos insider i politiet. Den anden, Billy Costigan (Leonardo DiCaprio), melder sig ind i politiet, fordi han er opsat på at bryde ud af sin families tradition for ussel kriminalitet. I politiet bliver Costigan på grund af sin baggrund presset af sine nye chefer (Mark Wahlberg og Martin Sheen) til at infiltrere mafiaen. Begge rotter vinder hurtigt tillid i de to miljøer, men snart får politiet såvel som mafiaen en fornemmelse af, at de er infiltreret, og de to rotters veje må uundgåeligt krydses.

“When you decide to be something, you can be it. That's what they don't tell you in the church. When I was your age they would say we can become cops, or criminals. Today, what I'm saying to you is this: when you're facing a loaded gun, what's the difference?”


The Departed er en stjernespækket spændingsfilm, hvor moral er udskiftet med kynisme. En kompleks og overraskende historie, hvor ingen rigtig er, hvem de udgiver sig for at være. Man lader sig rive med og sidder klistret til skærmen helt til den uventede, men alligevel uundgåelige slutning.

INFO: The Departed af Martin Scorsese (instr.), 2006, 151 minutter, kr. 49  

/Sebastian Dahl-Sørensen